Skatteministeriet
Anders Nielsen
Implementeringen af Velfærdsforliget
Finansrådet modtog den 10. januar 2007 lovudkast om forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger fra de nuværende 60 år til 62 år med anmodning om bemærkninger.
Lovudkastet implementerer en del af Velfærdsforliget, og i overensstemmelse med forligsteksten har implementeringen været drøftet med pensionsbranchen, herunder Finansrådet, forinden lovudkastet blev udarbejdet. Finansrådets opfattelse af drøftelserne er positive, og de har været præget af en stor fokus fra Skatteministeriet i at søge at gøre tingene så enkle og administrerbare som mulige.
Der er dog et enkelt væsentligt punkt, hvor Finansrådet mener, at lovudkastet skal forenkles, nemlig spørgsmålet om, hvorvidt aldersgrænsen skal hæves fra 60 år og til 62 år ad en omgang eller trinvist med et halvt år ad gangen. I lovudkastet er valgt den sidste løsning, som klart er den mest administrativt byrdefulde for pensionsinstitutterne og den vanskeligste for kunderne at forholde sig til. Dette er uhensigtsmæssigt og efter Finansrådets opfattelse direkte i strid med regeringens ambition om at reducere de administrative byrder.
Finansrådet vil derfor opfordre til, at aldersgrænsen hæves ad en omgang, dvs. fra 60 år til 62 år på en gang. Dermed indfries forligets mål på dette område bedst muligt: aldersgrænsen hæves til 62 år, og det er samtidig sikret, at reglerne er så enkle og gennemskuelige som muligt.
Baggrunden for at forhøje aldersgrænsen for udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger er som bekendt et ønske om at hæve tilbagetrækningsalderen fra arbejdsmarkedet. Som en logisk konsekvens heraf har man også valgt tilsvarende at forhøje grænsen for, hvornår en pensionsordning senest kan oprettes.
I dag gælder en grænse på 60 år, og den forhøjes til 62 år. Imidlertid gælder denne forhøjelse kun for personer, som bliver opfattet af den nye udbetalingsgrænse på 62 år. Det virker imidlertid ikke logisk i forhold til formålet med lovudkastet, at personer, som bibeholder den nuværende aldersgrænse på 60 år, ikke også får muligheder for at oprette pensionsordninger efter, de er fyldt 60 år. Samme persongruppe er i øvrigt underlagt reglen om, at kapitalpensioner skal udbetales senest ved det 70. år. For at fremme muligheden for en senere tilbagetrækningsalder bør denne aldersgrænse også hæves.
Lovudkastet foreslås at træde i kraft allerede 1. april 2007. Finansrådet er bekendt med, at Skatteministeriet nøje har overvejet ikrafttrædelsestidspunktet, men må alligevel opfordre til, at det justeres. Baggrunden herfor er, at det ikke efterlader tid til justering af systemer og forretningsgange og vil gøre det umuligt i en periode efter ikrafttrædelsen at kunne udstede pensionsaftaler med korrekt indhold. Det er nødvendigt med et varsel på minimum seks måneder fra vedtagelsen af lovforslaget og til, at det kan træde i kraft.
Vedrørende en (evt.) kommende regulering af efterlønsalderen til et senere tidspunkt end 62 år går Finansrådet ud fra, at dette i relation til PBL alene vil få virkning for pensionsordninger, der er oprettet efter ikrafttrædelsen af den senere regulering?
Bemærkinger til enkelte bestemmelser
§ 8, stk. 1, nr. 3 in fine
Skal ændres fra "75 år" til "77 år".
§ 19, stk. 1
Bør "efter det fyldte 60. år" ændres til "efter efterlønsalderen er opnået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv."
§ 29 A
Samme bemærkning som under § 19 stk. 1.
§ 53 B, stk. 6
Bør overvejes, om der ikke skal ske samme ændring som under § 19 stk. 1.
Såfremt der er spørgsmål til ovennævnte, kan undertegnede naturligvis kontaktes.
Med venlig hilsen