Velfærdsforlig - ændring af pensionsbeskatningsloven m.v.
Forsikring & Pension har med mail af 10. januar 2007 modtaget udkast til Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, arbejdsmarkedsfondsloven og kildeskatteloven (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag). F&P har i den anledning følgende kommentarer:
Lovforslaget skal udmønte den del af velfærdsforligsaftalen, der vedrører ændringer i aldersgrænsen for skattebegunstigede pensionsordninger som følge af ændring af efterløns- og folkepensionsalderen. Af velfærdsforligsaftalen fremgår, at for nytegnede pensionsordninger skal den nuværende aldersgrænse på 60 år hæves parallelt med efterlønsalderen. Det fremgår også, at reglerne skal være så enkle og gennemskuelige som muligt, samt at sagen skal drøftes med pensionsbranchen.
Yderligere ændringer
F&P skal indledningsvist gøre opmærksom på, at der bør overvejes andre tilpasninger af pensionsbeskatningsloven af hensyn til intentionerne om at fremme senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Loven bør ikke hindre en borger i at oprette en ratepensionsordning efter det 60. år, og hvorfor skal loven f.eks. hindre, at en borger får udbetalt sin kapitalforsikring efter det 70. år? F&P er enig med beskæftigelsesministeren, der har udtalt, at alle stivheder i lovgivningen, som kan tvinge folk væk fra arbejdsmarkedet, før de reelt har lyst, bør fjernes. F&P skal derfor opfordre til, at det foreliggende udkast justeres i lyset heraf.
½-årlig "alderstrappe" eller udbetalingsalder 62 fra ét bestemt tidspunkt
F&P vil gerne kvittere for de forudsatte drøftelser med pensionsbranchen - drøftelserne er foregået i en absolut positiv ånd. Men de har ikke kunne undgå at være præget af nogen usikkerhed om, hvad forligsparterne måtte have ment med forligsteksten. Det hænger ganske enkelt dårligt sammen med en "parallel" stigning af udbetalingsalder (= en ½ årlig "alderstrappe") og et reelt ønske om enkle og gennemskuelige regler.
F&P må fastholde, at den foreslåede ændring med en ½ årlig justering af udbetalingsalder for borgere født efter 1. januar 1959 - og først af relevans for de samme om virkelig mange år (2020-25) - ikke kan karakteriseres som hverken enkel eller særlig gennemskuelig. De administrative konsekvenser skønnes både komplicerede og omfangsrige. F&P forudsætter, at omfanget af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil komme til at fremgå af lovforslaget.
Den måde forliget implementeres på med en ½ årlig "alderstrappe", betyder, at fra 2007 skal pensionsinstitutterne til at begynde med at håndtere særlige kundegrupper, der vil have den tidligste udbetalingsalder henholdsvis ved 60½ år, ved 61 år osv. op til 62 år. F&P formoder, at dette skyldes en snæver tolkning af forligstekstens ord om "parallel" forhøjelse af udbetalingsalder - mens teksten om, at reglerne skal være enkle og gennemskuelige, beklageligvis ikke har haft samme store vægt.
F&P finder, at det vil være både enklere og mere gennemskueligt for borgerne, dersom en forhøjet udbetalingsalder 62 år blev indført på ét bestemt tidspunkt for de omhandlede personer. F&P skal opfordre til, at denne mulighed nøje overvejes, selv om den måske kan støde på ideer om, at der er en nøje sammenhæng mellem efterlønsalder og udbetalingsalder - hvilket ikke ses at være tilfældet.
Tid til implementering
F&P har forståelse for, at der kan være hensyn, der taler for det hensigtsmæssige i et forholdsvis hurtigt ikrafttrædelsestidspunkt. Men jo mere uhåndterbare regler, jo mere vil det alt andet lige kræve i administrative og IT-mæssige tilretninger hos F&P's medlemmer. Der skal ændres i informationsmateriale af forskellig art samt tilpasses aftaler og betingelser. Det er alt sammen noget, der kræver ressourcer og tid. Der kan bl.a. være behov for vedtægtsændringer, hvilket vil kræve generalforsamlingsbeslutning.
F&P skal med andre ord gøre opmærksom på, at det forudsatte ikrafttrædelsestidspunkt den 1. april 2007 vil indebære en kollision med de civilretlige forhold (jf. aftaleretten samt mulighed for at overholde Finanstilsynets god skik-regler og informationsbekendtgørelse). Det vil sige, at den foreslåede lovændring uundgåeligt giver anledning til overtrædelser af anden lovregulering.
Det er f.eks. ikke muligt at nå at sikre, at en nyansat født i 1960 - i en vis periode efter den 1. april 2007 - kan få en korrekt pensionsaftale ved optagelsen i en arbejdsmarkedspensionsordning; men pensionsaftalen må f.eks. i stedet korrigeres via et medfølgende forbehold for udbetalingsalderen, hvilket ikke er befordrende for en klar og målrettet information.
Enhver forlængelse af ikrafttrædelsestidspunktet vil derfor være velkommen. Det optimale ville af informationsmæssige og administrative grunde være ikrafttræden ved et årsskifte.
Sammenhæng mellem ikrafttrædelsestidspunkt i lovudkast og lov om arbejdsløshedsforsikring?
Desuden er der den vanskelighed med ikrafttrædelsesbestemmelsen, at regler om ændrede aldersgrænser i pensionsbeskatningsloven skal have virkning for ordninger, der oprettes fra den 1. april 2007 eller senere, mens den lovgivning, som der henvises til, ikke træder i kraft før end den 1. juli 2009. F&P finder, at der nødvendigvis må findes en løsning på dette lovtekniske problem, hvilket næppe blot kan ske i lovbemærkningerne.
F&P går i denne forbindelse ud fra, at yderligere regulering af efterlønsalderen for personer født efter den 31. december 1962, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring § 74, stk. 4, vil få virkning for pensionsordninger, der oprettes efter, at opreguleringen er trådt i kraft. F&P finder, at der er behov for, at dette tydeligt bekræftes allerede nu for at hindre enhver tvivl herom.
Overførsel - PBL § 42 A (§ 1, nr. 26 samt § 4, stk. 1 og 2)
Det bør af bemærkningerne fremgå, at det er et civilretligt spørgsmål, hvorvidt et pensionsinstitut tillader overførsel, hvor aldersgrænsen medtages. Det vil sige, at det ikke blot er et forhold, hvor en kunde kan fravælge (eller tilvælge), jf. § 42 A.
Det fremgår af ikrafttrædelsesbestemmelsen, at § 42 A skal træde i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Hænger det sammen med, at regler om ændrede aldersgrænser træder i kraft den 1. april 2007?
F&P går i øvrigt ud fra, at § 42 A ikke på nogen måde er hindrende for den fleksibilitet og mobilitet som den såkaldte jobskifteaftale muliggør for den enkelte kunde, der i forbindelse med jobskifte får ny pensionsleverandør. Jobskifteaftalen giver bl.a. en rimelig tidsramme til den enkelte med hensyn til at beslutte sig for overførsel, og der kan være lempeligere krav, f.eks. med hensyn til helbredsoplysninger. Det foreslås, at jobskifteaftalen udtrykkelig omtales i bemærkninger til § 42 A. Der bør desuden på denne baggrund indføjes følgende i bestemmelsen efter "nyoprettet ordning ": "eller mellem pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold".
F&P finder i øvrigt, at "for samme person" bør udgå af § 42 A, således at der ikke er tvivl om, at det drejer sig om hel eller delvis skatte- og afgiftsfri overførsel, jf. § 41, idet § 42 A også må gælde for overførsel af udloddede policer efter model 1 og 2 i PBL § 30. Ved en fejl fremgår det ganske vist ikke af den lovbekendtgørelse, der foreslås ændret, at § 41 ikke blot vedrører "samme person", men også "en ægtefælle efter udlodning til denne i medfør af § 30, stk. 2". Dette bør give anledning til at omtale dette forhold i bemærkningerne.
F&P forstår § 42 A sådan, at det herved kan sikres, at en pensionsordning ikke kommer til at bestå af forskellige dele med hver sin udbetalingsalder, og at den fortsatte præmiebetaling kan anvendes i relation til den hidtidige "gamle" udbetalingsalder.
F&P skal i øvrigt foreslå, at det for god ordens skyld slås fast i bemærkninger til § 4, stk. 2, at ændringer i en pensionsaftale som følge af lovgivning eller lignende, f.eks. overenskomstændringer, ikke medfører, at der er tale om nytegning. Det er heller ikke nytegning, hvis præmiebetaling genoptages i en hvilende ordning. Det er i øvrigt forsikringens tegningstidspunkt, der er afgørende for, hvilken udbetalingsalder der skal være gældende.
Med hensyn til senere opregulering af efterlønsalderen går F&P som nævnt ud fra, at dette i relation til PBL alene vil får virkning for pensionsordninger, der er oprettet efter opreguleringens ikrafttræden, og at dette bliver præciseret i forbindelse med den foreliggende lovændring.
Kommentarer i øvrigt
Afsnit 1.1. Forhøjelse af aldersgrænser:
Der står om gældende regler, at udbetalinger fra kapitalpensioner er indkomstskattepligtige?
PBL § 8, stk. 1, nr. 1 (§ 1, nr. 3):
I 2. linie i bestemmelsen bør "inden" udgå (= "efter forsikredes fyldte 60. år").
PBL § 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt.:
Mangler der evt. en konsekvensrettelse i sidste pkt. med hensyn til, at man kan vente med at starte udbetalinger ved alder 77 år?
PBL § 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt. (§ 1, nr. 13):
I "ved kontohaverens forsikredes fyldte 60. år" bør "forsikredes" udgå - det samme gælder i sætningen "det tidspunkt, hvor kontohaveren forsikrede opnår efterlønsalderen", hvor "forsikrede" bør udgå.
PBL § 11 A, stk. 1, nr. 5, 3. pkt. (§ 1, nr. 14):
Der skal vist fjernes "før" i den ændrede tekst?
PBL § 19, stk. 1:
Er der behov for en konsekvensretning som i § 18, stk. 2?
PBL § 25, stk. 1, nr. 1 (§ 1, nr. 20):
Er henvisningen i bemærkningerne 2. afsnit, 3. linie, til § 30, korrekt - eller bør det ikke rettere være en henvisning til § 28?
PBL § 25, stk. 1, nr. 7 (§ 1, nr. 21):
Følgende mangler i den ny formulering: "eller første policedag herefter", jf. også nugældende bestemmelse samt bemærkninger til nr. 21.
PBL § 29 A:
Mangler der en konsekvensændring?
PBL § 49 A, stk. 2 (§ 1, nr. 29):
Der mangler vist "e" i "den kontante udbetaling"?
PBL § 49 A, stk. 3 (§ 1, nr. 30):
Bestemmelsen forekommer at være et eksempel på et ønske om at opnå millimeterretfærdighed, hvor der måske i stedet burde tænkes på forenkling samtidig med, at det kunne overvejes at se på forrentning af borgerens tilbagebetalingskrav?
F&P har ikke herudover særlige bemærkninger til lovudkastet.
Jane Emke